NYESTE TID

 

Introduktion  .  1960´erne  .  1970´erne  .  1980´erne  .  1990´erne  


      

 

 

 

Den tydelige solsort

 

En solsort kom flyvende

inde fra tågen

 

den sidder her nu

og synger i en våd bjergfyr

 

om lidt flyver den tilbage

til naturen

Per Højholt, 1977

 

 

 

 

 

 

 

 

Introduktion

 

 

1960´erne

Konfrontationsmodernisme . Nyrealisme .  Systemdigtning og konkretisme  . TIL TOP


Klaus Rifbjerg

Villy Sørensen

Per Højholt

Svend Åge Madsen

Christian Kampmann

 

KONFRONTATIONSMODERNISME

60'ER-MODERNISME

 

I dette tiår får modernismen en karakter, der både i form og indhold adskiller sig fra Heretica-modernismen. Formmæssigt sker der en voldsom bearbejdning og ombrydning af sproget, så det nærmer sig det uforståelige. Dette kan forklares med, at den nye generation af digtere overfører deres oplevelse af det nye forbrugersamfund som splittet, meningsløst og uden sammenhæng til deres digte, der får karakter af sprogligt sammenbrud. Digtene er rige på metaforer og præget af stærkt personlige associationer, - den kendte verden er udsat for en total sproglig nedbrydning.

Digtningen forsøger at demonstrere de absurde aspekter i velfærdssamfundets forbrugerisme, men den vil samtidig gennem sprogeksperimenter sprænge sig frem til en sandere grad af virkelighed. Betegnelsen konfrontationsdigtning skyldtes digternes provokerende attitude og deres forsøg på at udfordre samfundsautoriteterne ved at spidde de mindre heldige sider af velfærdssamfundet: den grådige materialisme, underholdningsindustriens bidrag til overfladiskhed og fordummelse og overgrebene på naturen.

Digtsamlingen "Konfrontation" (1960) af Klaus Rifbjerg er typisk for denne generation af modernister.

 

 

 

SYSTEMDIGTNING OG KONKRETISME

 

Udgangspunktet for denne tredje fase af modernismen efter Anden Verdenskrig var en ny bestemmelse af begrebet "jeg". Hvor Heretica- og 60'ermodernismen giver udtryk for et spændingsfyldt forhold mellem forfatter-jeget og omverden, så er relationen nu en helt anden. Man tager udgangspunkt i, at vort liv i det moderne samfund er opdelt i en lang række forskellige roller. Vi bør konstatere, at et menneske er summen af sine roller. Vi indtager hele tiden forskellige roller - attituder, mente Hans-Jørgen Nielsen , og i stedet for at spørge hvem er jeg ville et mere relevant spørgsmål være: Hvad kan jeg her og nu? 

Hans-Jørgen Nielsen lancerede begrebet attituderelativisme, som et udtryk for at vore holdninger - attituder - er noget relativt, at de er afhængige af de situationer, vi indgår i.

Denne tankegang smitter af på opfattelsen af digterrollen. En digter er ikke længere en visionær seer, men snarere et menneske, der udfører en bestemt rolle: at digte. Nu opfatter man sig mest af alt som en sproghåndværker, der bruger sproget som et byggemateriale.

En del af digtningen i denne fase fik betegnelsen systemdigtning, fordi man arbejdede med forskellige sproglige modeller i et forsøg på at skabe nye forestillinger om den verden, vi lever i. Systemerne i digtene kan i høj grad minde om et skelet eller et stativ, som digterne hænger ordene på.

I visse former udvikler digtningen sig til konkretisme, og her er det afgørende de konkrete ords placering på siden. En meget central digter i denne modernismens tredje fase er Per Højholt.

 

 

1970´erne

 

Arbejdspladsrealisme . Bekendelseslitteratur . Socialmodernisme . TIL TOP


 
Dan Turèll Suzanne Brøgger Vita Andersen Dorrit Willumsen  

 

ARBEJDSPLADSREALISME

 

Litteratur fra 70'erne skrevet af arbejdere omhandlende arbejderklassens livsindhold. Den beskriver arbejdslivet set fra gulvet, og først og fremmest de konflikter der opstår mellem arbejdere og ledelse og mellem arbejderne indbyrdes. Der er tit tale om et enkelt sprog med få billeder; hovedformålet er at udveksle erfaringer og derved forme en fælles bevidsthed, der kan ændre forholdene.

Af forfattere kan nævnes Grete Stenbæk Jensen.

Ud fra samme holdning udviklede der sig i samme periode en række nye litterære former: dokumentariske romaner og rapport- og interviewbøger. Et eksempel herpå er Sara Lidmans "Grube".

 

 

 

1980´erne

80´ermodernisme  .  Postmodernisme   .   Magisk realisme  . TIL TOP


 

Michael Strunge

Pia Tafdrup

Søren Ulrik Thomsen

Ib Michael


 

80'ERMODERNISME

Opgør med 70'ernes realistiske litteratur. Man tager afstand fra såvel den marxistiske venstrefløj og den ny kvindebevægelse og betoner i stedet for det æstetiske, det fantasifulde, det drømmeagtige og det visionære. Som i surrealismen bliver poesien tillagt en evne til at frisætte fantasi og drifter.

I modsætning til 70'ernes betoning af kollektivet fokuseres nu primært på individet I 80'erne ændres opfattelsen af kunstens og kunstnerens funktion. Digteren introduceres igen som seer som i romantikken, i symbolismen og hos hereticanerne, men Michael Strunge  så sig fx også som en slags terrorist, som en der var med til at nedbryde det bestående ved at splintre læserens normale selvforståelse og åbne hans sanser for en ny verden, hvor alle planer blandes, og hvor alle grænser sprænges. Han vil revolutionere, men det er en revolution af en anden art end den, 70'ernes marxister arbejdede for.

Strunge henviser selv til sit fællesskab med surrealisterne. En del af digtene er efter hans eget udsagn skrevet som en slags automatskrift, hvor man kobler den censurerende fornuft fra og følger indfaldene, som de kommer, men Strunge er også påvirket af symbolismens billedsprog.

Der er i de første år af tiåret en tæt kontakt mellem 80'ermodernismens digtere og de nye ungdomsbevægelser punken og senere BZ-bevægelsen. Det er en storbylyrik, og det hæsblæsende tempo blev skildret med lige dele angst og fascination. Foruden Michael Strunge er Pia Tafdrup og Søren Ulrik Thomsen centrale digtere i denne periode.

 

 

 

POSTMODERNISME

I løbet af 80'erne lancerede en lang række internationale kunstnere begrebet postmodernisme.

Et centralt tema i modernismen i det 20. århundrede har været menneskets følelse af splittethed og en oplevelse af tilværelsen som usammenhængende. Postmodernismen kan karakteriseres som en livsholdning, der accepterer denne splittelse som uundgåelig og ikke noget, som man nødvendigvis må fortvivle over.

Postmodernismen afviser, at en bestemt ideologi eller en særlig samfundsmodel kan løse det moderne menneskes problemer; der findes ingen endegyldig sandhed; tilværelsen består af en række muligheder, som vi hver især kan stykke sammen til et individuelt livsforløb. Nu er alt lige-gyldigt. Det giver baggrund for en fascinerende leg med masker og identiteter, og her kan der aftegnes en linie tilbage til attituderelativismen.

Flere af 80'ermodernismens digtere, Michael Strunge Pia Tafdrup og Søren Ulrik Thomsen, har følt sig påvirkede af den postmodernistiske tankegang, der gør sanseoplevelser til det centrale.

De forsøg på at etablere et helhedssyn på tilværelsen og verden, som har præget århundredet - fx gennem de politiske ideologier - er nu endeligt faldet fra hinanden (de store fortællingers sammenbrud). Tilbage er det enkelte menneske med dets skiftende identitet, som nu selv må prøve at skabe en personlig sandhed i en verden, der har en flimrende strøm af oplevelsesmuligheder

 

 

1990´erne

Generelt om tekster fra 90´erne .  Minimalisme .  TIL TOP


Christina Hesselholt

Helle Helle

Kirsten Hammann

Solvej Balle

Katrine Marie Guldager

Peter Høeg

 

 

GENERELT OM 90´ERNE

 

Pletskud fra 90´erne.

 

Lisbeth Lassen: Bag nogle af 90´ernes formeksperimenter

 

 

 

MINIMALISME

 

Artikler og interviews om minimalisme fra Litteraturmagasinet Standart:

 

Dansk litterær minimalisme som er et uddrag af: Signe Wendt Lorenzen: At læse et objekt.

 

Britta Timm Knudsen: Den konkrete erfaring - om minimalisme i kunsten

 

Rolf Gerd Heitman: Dansen om ingenting. (om Christina Hesselholts: Køkkenet, gravkammerat & landskabet.)

 

Interview med Helle Helle: I virkelighedens tyste billede.

 

 

Kristian Blum: Tendenser i 1990´ernes danske kortprosa (Universitetsopgave)

 

Interview med Helle Helle om minimalisme